Jeg har lavet rigtig mange drager og en del lamper efterhånden. Så naturligt nok blev jeg lidt træt af at lave de samme ting igen og igen.
Nu har jeg stor fornøjelse af at lave masker. Jeg kan godt lide at skabe mit eget eventyrlige univers med mine mærkelige dyremasker.
Maskerne laver jeg med good old papmaché på en ballon. Derefter former jeg med avispapir, wire og malertape. Jeg laver glatte flader med selvhærdende ler og tænder af fimo-ler, og så maler jeg dem 3-400 gange.

